 |
Madoplevelser med Michelin-drys
|
|
I foråret og sommeren har du en unik mulighed for at gå på oplevelse i Odsherreds spisekammer. 25i25 er titlen på Odsherreds kulinariske oplevelsesprogram i anledning af uddelingen af de nordiske Michelinstjerner i Nykøbing i juni. Programmet byder på et væld af arrangementer rundt omkring i Odsherred.
I Nykøbing fejrer Anneberg Kulturpark og Geopark Odsherred værtskabet for årets nordiske Michelinceremoni med den store madfestival 'SMAG på Anneberg'. Det foregår 13.-15. juni i Annebergparken i Nykøbing.
Om du er til streetfood, middelaldermad eller innovativ nordisk madkultur - sommerens program rummer helt sikkert noget for dig. På VisitOdsherreds hjemmeside kan du danne dig et overblik over alle de dejlige madoplevelser, der venter!
|
|
|
|
 |
|
 |
Du kommer ikke til at gå sulten hjem, hverken fysisk eller mentalt, fra årets Folkemøde. En masse lokale ildsjæle byder ind med debatter, boder og spændende aktiviteter rundt om temaet Fødevarer og Folkestyre, når Folkemødet i Odsherred løber af stablen på Den Rytmiske Højskole i Vig.
|
|
|
|
 |
|
 |
- På Folkemødet i Odsherred kan du
- Debattere politik med dine lokalpolitikere og NGO’er
- Debattere fødevareproduktion og vandforsyning
- Sy et helt frokostbord i genbrugstøj
- Lave keramik og billedkunst
- Debattere grøn trepart
- Debattere affaldshåndtering og spild
- Prøve forhindringsløb for og med hunde
- Være med til at kåre Odsherreds bedste drikkevand
- Dyste om hvem der kan cykle langsomst
- Synge salat-sing-along
|
|
|
|
 |
|
 |
Mød kunstnerne i øjenhøjde, når et væld af Odsherreds aktive kunstnere holder åbent hus i deres gallerier og arbejdende værksteder. Den 7.-9. juni er der pinsekunstdage i Odsherred for 28. gang, og her kan du få en spændende snak med kunstnerne og blive klogere på deres inspirationskilder og arbejdsmetoder. Hos VisitOdsherred kan du få et fysisk kort til at finde vej i alle aktiviteterne.
|
|
|
|
 |
|
 |
Tag på en inspirerende rejse gennem kunst og historie med én samlet billet til Malergården, Odsherreds Kunstmuseum og Odsherred Museum. Besøg alle tre unikke oplevelser inden for en uge – for kun 130 kr.!
|
|
|
|
 |
|
 |
Helt fra den spæde start har sommerrevyen forsøgt at få Troels Malling, en af Revy-Danmarks allerstørste fisk til at bide på krogen. Med madding bestående af Kristian Holm Joensen og Ulla Vejby bed han på, og sammen med Trond Lindheim, Katrine Skjoldelev og revydirektør Frede Gulbrandsen er de klar til at levere en perlerække af numre. 18. juni-8. august
|
|
|
|
 |
|
 |
Legende jazz med beats og soul: Den aarhusianske kvartet Clapper spiller i Pakhuset lørdag den 31. maj kl. 12–15. Med rødder i soul, fusion og instrumental hiphop leverer de melodisk, beat-fokuseret jazz – energisk og improviseret. Musikken emmer af spilleglæde og groove. Køb billet (du kan samtidig tilkøbe mad) - Foto: Sarah Fresco
|
|
 |
Nye fortællinger: Odsherred Teater præsenterer 6. juni lydværkerne ”Trundholm Mose” og ”Gniben”. Vi begynder ved Gniben og kører derefter til Trundholm Mose (du skal have egen bil). Arrangementet er gratis - du kan sikre en billet her. Til sidst serverer Det vilde Køkken en let anretning i det åbne landskab. Husk smartphone og høretelefoner!
|
|
|
|
 |
|
 |
Bruger du kalenderen, når du er i sommerhus?
|
|
Odsherred har sin egen begivenhedskalender. Blandt de flere hundrede events, som arrangører selv har lagt ind i kalenderen, finder du rhododendrontur, fjordsafari, morgensang, alpakayoga og meget, meget mere. Kalenderen hedder Odsherred.nu - og du finder den her
|
|
|
|
 |
|
 |
Forfatterskolen for unge holder sommercamp
|
|
Fem skønne lejrskoledage for unge mellem 12-22 årige, der vil fordybe sig i at skrive. 3.-8. august på Klinteborglejren. Læs mere her og se, hvordan man tilmelder sig.
|
|
|
|
 |
|
 |
Nu kan du søge støtte til dit klimaprojekt
|
|
Grundejerforeninger, borgergrupper, kirker, foreninger, lokalsamfund, virksomheder og institutioner – kort sagt alle fællesskaber kan søge støtte til projekter og aktiviteter der skaber og inspirerer til fælles klimahandling. Det er let at søge, og du får hurtigt svar!
|
|
|
|
 |
|
 |
Odsherred Kommune indstillet til Verdensmålspris
|
|
GenGROstationen i Fårevejle er indstillet til Brancheforeningen Cirkulærs verdensmålspris for arbejdet med at inspirere til mindre affald og mere natur i haverne. GenGROstationen er en have, som skal inspirere borgerne til at skabe mindre haveaffald og bruge brugte ting på nye måder.
Og her er en af de mange gode grunde til at besøge GenGROstationen: Lørdag den 7. juni klokken 11-14 kan du få instruktion i at slå med le, og samme dag er der også plantebytte, hvis du mangler noget nyt til haven.
|
|
|
|
 |
|
 |
Rotter skal anmeldes til kommunen
|
|
Under optimale forhold kan ét rottepar formere sig og blive til mere end 800 rotter på ét år. Forebyggelse, renhold og en grundig bekæmpelse er vigtigt i forhold til at bekæmpe og dermed nedbringe antallet af rotter. Hvis du har rotter eller mistanke om, at du har rotter, så har du pligt til at anmelde det. Du kan anmelde rotter - og læse mere om hvordan du forebygger rotter - på kommunens hjemmeside.
|
|
|
|
 |
|
 |
Kemihuset i Fårevejle er åbent
|
|
Det er igen muligt at aflevere farligt affald på Fårevejle Genbrugsstation. Det nye kemihus er delvist bygget af genbrugsmaterialer. Bl.a. stammer skelettet fra en hal på Randers Havn, facadepladerne fra Højby Skole og gulvet er fliser, der er lagt igen.
|
|
|
|
 |
|
 |
Husk at beskære ud til vejen
|
|
Budskabet om beskæring kan ikke gentages for tit. Husk også at holde rabatten fri for krat og torne. Og husk bagskel – også selv om du ikke selv bruger vejen.
|
|
|
|
 |
|
 |
Og det var alt for denne gang ...
|
|
Hvad synes du om nyhedsbrevet? Er det relevant for dig? Er der ting, du savner at høre om? Er der noget, vi skriver for meget om?
Send os en mail på kommunikation@odsherred.dk - Vi er interesserede i at høre din mening for at gøre nyhedsbrevet så interessant og relevant for dig som muligt.
|
|
|
|
 |
|
|